Z o o n i v e r s e

Pasningsvejledning til:

Heloderma horridum

Husk at for at få succes med sit dyrehold, kræver det  mere end  at læse vejledninger på nettet,  husk også at det blot er vejledninger - ikke love.

NAVN:

Oprindeligt beskrevet i 1829 af Arend Wiegmann som Trachyderma horridum. Han omdøbte den dog 6 måneder senere til Heloderma horridum.

Helo fra græsk hêlos (ἧλος) betyder oversat til engelsk; Studded (sømbeslået) og derma betyder hud. Horridum er latin (horrĭdum) og betyder horribel eller forfærdelig.

OPRINDELSE:

Mexico og det sydlige Guatemala.

Fra det from sydlige Sonora ti syd-vest Guatemala og fra central Chiapas til syd-øst Guatemala.

BIOTOP:

Tropisk krat og skov samt fyr og ege skove i op til 1500 meter over havets overflade.

STØRRELSE:

60-90 cm.

TEMPERAMENT:

De fleste eksemplarer har et noget iltert temperament. Men ofte truer og hvæser de hellere frem for at bide. Når den bider, giver den ikke slip igen. Enten skal munden lirkes op, eller øglen kan sænkes i vand.

Arten er en af de to eneste egentlige giftøgler.

Giften består af flere komponenter bla. L-amino syre oxidase, hyaluronidase, phospholipase A, serotonin og yderst aktive kallikreiner som frigiver vasoaktive kininer. Den indeholder ingen enzymer som påvirker blodet koagulation nævneværdigt.  Arten anses ikke som farlig for mennesker.

Symptomer er ekstrem smerte i op til et døgn, uregelmæssigheder i hjerterytmen, feber og fald i blodtrykket.

Øglerne er immune overfor deres egen gift.

Giften bruges i forskning til forskellige typer medicin. Bl.a. diabetes og cancer (bryst og lunge).

Det er interessant at observere, at når dyrene for æg bliver de helt rolige.

TEMPERATUR:

En lokal varmeplads på 35ºC, kan bestå af enten en spotpære eller en varmemåtte.

Hvis man ikke vil bruge varmespot, men ønsker den naturlige effekt af solbadning, kan man over varmemåtten, placere en energisparepære. Den afgiver ingen varme, men giver øglerne mulighed for fornemmelse af at kunne slikke sol.

I den kølige ende skal temperaturen ligge på 22-24ºC.

LUFTFUGTIGHED:

Hvis man bruger cypress mulch eller lignende som substrat, kan man holde luftfugtigheden oppe ved at dushe eller vande.

Man kan også tilbyde dyrene en stor fugtboks med spagnummos eller kokoshumus.

TERRARIUM:

Fx 150x80 cm eller til et enkelt dyr. Det må meget gerne være højt, da dyrene sagtens kan finde på at klatre.

Terrariet indrettes med skjul i begge ender. Det kan fx være korkrør eller plastrør. En omvendt vaskebalje med hul vil også fungere.

Vandskålen skal enten ikke kunne væltes, eller også skal man vande ofte, da dyrene roder rund og flytter jævnligt om på inventaret.

Øglerne er relativt inaktive og bevæger sig mest i morgentimerne og de sene aftentimer. De kan dog observeres slentre rund i dagtimerne også.

I naturen vil de bruge dagen skjult i forladte kaninhuller eller under store sten.

Årsagen til den livsstil, er at de ikke er tolerante overfor høje temperature og er glade for det noget fugtigere undergrundsmiljø.

BUNDLAG:

Træflis, støvfri spåner, cypress mulch, sand, spagnum, kokos humus eller lignende.

Det vigtigste er at der kan graves i det.

KØNSFORSKEL:

Visuelt er det meget svært at se forskel på kønnene.

Forskellene kan overlappe, hvorfor en ultralydsscanning vil være nødvendig for at være helt sikker. Ikke alle dyrelæger vil kunne udføre sådan en scanning.

Hos hanner er testes tilstede hele året, mens hunnernes follikler kun er synlige i brunstperioden.

Det sene efterår eller tidlige forår, er det bedste tidspunkt at scanne efter follikler eller testikler. Disse er ikke til stede fra fødsels, hvorfor gilaen skal være mindst 2 år ved undersøgelsen.

Hanner er generelt lidt mere massivt bygget, og nogen vil mene at de kan se forskel på hovedform og størrelse samt på halerodens form.

Nogen ser forskel på adfærden. Det er klart en fordel hvis man har en kendt han, som man så introducere til andre dyr og observere hans adfærd over for dem.

En kønsmoden han kan også kendes ved, at han producere spermplugs i foråret. Sommetider kan man finde dem på inventaret eller man kan være heldig at presse dem ud med tommelfingeren ved haleroden.

OPDRÆT:

For succesfuldt opdræt skal dyrene dvales og være mindst 3 år gamle. I naturen er de først kønsmodne i alderen 6-8 år.

Hvis de ikke køles, vil sædceller ikke udvikles og follikler simpelthen ikke modnes.

1. november stoppes fodringen og i midten af november sænkes temperaturen og dagslængden gradvist.

1. december slukkes lyset og temperaturen skal ligge på ca. 18ºC. I slutningen af måneden skal temperaturen være nede på ca. 16ºC.

1. januar skal temperaturen fortsat ligge på ca. 16ºC.

1. februar hæves temperaturen igen gradvist, så den ligger på ca. 18ºC i slutningen af måneden.

1. marts hæves temperaturen lidt mere til ca. 22ºC og lyset tændes. I midten af månedens kan varmen tændes som normalt og et par dage efter tilbydes foder.

I starten af april, kan man introducere kønnene for hinanden. Det er vigtigt at holde øje med dyrene i starten, da det ikke er sikkert at de kan enes.

En kamp mellem dyrene kan have døden til følge.

Nogen mener at der er en fordel at introducere hannen til hunnen i hendes terrarium, da det vil stimulere ham at være i nye omgivelser.

Andre mener at det er bedre omvendt, da hannen har nemmere ved at finde ud af hvad der skal foregå, hvis han kan lugte hunnen feromoner på hende og ikke over det hele, som i hendes eget terrarium.

Der er også nogen som sætter to hanner sammen først, så at stimulere territorial kamp, inden en hun introduceres.

Hvis der er interesse, vil den vise sig straks. Hannen følges hunnen rundt i helt op til en uge og de vil kopulere gentagne gange eller måske kun en gang.

Hunnen ligger æg i slutningen af maj til midten af juli. Et par unger inden gennemgår hun er anderledes hamskifte, som begynder på bugen og krøller op af siderne som såkaldte "vinger". Det indikerer at det er på tide at fjerne andre dyr fra terrariet.

Umiddelbart inden æglægning bliver hunnen rastløs og graver meget. Der er 2 til 30 æg i et kuld.

Æggene udruges ved mellem 27ºC og 29ºC. Det tager ca. 150 dage og lidt længere ved lavere temperature.

Luftfugtigheden skal være så høj som muligt, uden at æggene på noget tidspunkt bliver våde eller kommer i kontakt med noget fugtigt andet end den omgivende luft. Lig dem på en rist eller sikkert mellem noget akrylvat.

Æggene må gerne klappe lidt sammen, allerede på et tidligt stadie. Kort før de klækker, vil de klappe mere sammen.

FODER:

I naturen fouragerer øglerne efter reder. Det kan være kaniner, egern eller andre små pattedyrs unger, samt fugleunger og æg fx fra vagtler. Krybdyr æg er heller ikke af vejen.

Det betyder at de i perioder vil have adgang til rigelige mængder af føde, mens der er andre slet ikke vil være noget tilstede i månedsvis. I naturen spiser de kun 8-10 gange om året og gerne 1/3 af deres egen kropsvægt hver gang.

I fangeskab kan man fodre med aflivet gnavere, daggamle kyllinger og æg.

Man kan også supplere med fersk kød overdrysset med vitamin pulver.

Pas på ikke at fodre for meget med æg, da man risikere at dyrene ikke vil spise andet.

Voksne dyr kan fx fodres med en eller to 3 ugers rotter hver 14. dag eller 3-4 mus.

helt unge dyr fodres hver 5. dag.

Generelt afhænger intervallet af størrelse og årstid.

ØVRIGT:

I naturen er dyrene kun aktive fra April til midt-November, og færdes kun i en times tid over jorden om dagen.

Slægten er truet og beskyttet af CITES liste II. Derfor skal man have opdrætspapire når de handles.

H. h. charlesborgeti er en af de mest sjældne øgler i verdenen og listet på CITES I. Der er under 200 dyr tilbage i naturen. I fangeskab, kan underarten opleves i Randers regnskov.

Der er 4 nulevende underarter beskrevet. Nogen forskere mener at de bør ophøjes til selvstændige arter.

Uundværlig læsning:

Biology of Gila Monsters and Beaded Lizards

Daniel D. Beck (Author), Harry W. Greene (Foreword), Brent E. Martin (Contributor), Charles H. Lowe (Contributor), Thomas Wiewandt (Photographer)

ISBN: 9780520259874

Heloderma horridum horridum (Wiegmann, 1829) Mexicansk vorteøgle. Mexico, Sonora til Oaxaca

Heloderma horridum alvarezi (Bogert and Martin del Campo, 1956) Chiapan vorteøgle. Det nordlige Chiapas og Río Lagartero i Huehuetenango til nord-vest Guatemala

Heloderma horridum exasperatum (Bogert and Martin del Campo, 1956) Rio Fuerte vorteøgle. Sydlige Sonora til det nordlige Sinaloa

Heloderma horridum charlesbogerti (Campbell and Vannini, 1988) Motagua Valley eller Guatemala vorteøgle. Río Motagua dalen i nord-øst Guatemala.

H. h. charlesbogerti er den eneste hvis udbredelse ikke overlapper med de andre arter. Der er 250 km ubeboelig habitat mellem den og den nærmeste under art (H. h. alverezi)